Flexleasing kommer med mange fordele

Maksimalt fleksibilitet Minimal registreringsafgift Lille binding

Er du i tvivl om, hvad flexleasing er, og vil du vide mere om de mange fordele, som følger med sådan en aftale? Leasing bliver mere og mere populært blandt danske bilkøbere, når de skal finansiere deres nye vogn. Det skyldes særligt, at der medfølger en række fordele; særligt i form af mere fleksibilitet. Her kan du finde information om flexleasing, hvornår det er en god idé, og hvornår du har et bedre alternativ.

Se vores biler her

Har du spørgsmål?

Med min viden og erfaring inden for bilbranchen, står jeg klar til at besvare alle de spørgsmål, du måtte have og rådgive dig bedst muligt. Du er velkommen til at ringe mig op eller booke et møde ved at klikke på knappen nedenfor.

Hvad er flexleasing?

Flexleasing er kort sagt en leasingtype, hvor man som køber ikke skal betale registreringsafgiften på én gang. Derimod splittes afgiften op i mindre rater i den periode, hvor køberen har bilen. I forbindelse med flexleasing, skal man typisk være opmærksom på følgende beløb:

  1. Førstegangsydelsen
  2. Den månedlige ydelse
  3. Restværdi

Førstegangsydelsen udgøres af en procentdel af bilens værdi - dog maksimalt 30 procent. Denne medfører typisk også nedskrivninger på bilens restværdi, hvorfor restværdien altså bliver mindre, hvis du betaler mere end minimumskravet for førstegangsydelsen. Leases bilen over længere tid, er det derfor vigtigt, at restværdien nedskrives til et realistisk niveau.

Den månedlige ydelse er betaling af en fast procentsats af afgiftsbeløbet. Ydelsen udgøres hovedsageligt af afgifter til staten, men de går også til finansiering af bilen, administration af leasingaftalen samt eventuelle nedskrivninger. Du betaler følgende procentsatser i forhold til bilens alder:

  • Bilen er yngre end tre måneder: 2% pr. måned
  • Bilen er mellem 3 og 36 måneder: 1% pr. måned
  • Bilen er ældre end 36 måneder: 0,5% pr. måned

Restværdien er bilens videresalgsværdi efter endt leasing. Værdien skal afspejle den reelle markedsværdi, da du som leaser kan komme til at tabe mange penge ved videresalg, hvis den er forkert prissat.

 

Du skal flexlease en bil, hvis…

Ved flexleasing af en bil følger en lang række fordele. Det giver særligt mening, hvis du leaser en bil, der er ældre end tre år, da du slipper med at betale 0,5% om måneden i registreringsafgift. Drømmer du om en luksusbil, kan du altså spare en del penge ved at finansiere denne ved flexleasing.

Endvidere har du ganske naturligt en mindre pengebinding, hvilket også tillader hyppigere udskiftning af biler - f.eks. gennem sæsonleasing. Det muliggør eksempelvis at skifte mellem en hurtige cabriolet i sommermånederne og en komfortabel SUV i vintermånederne.

Ved salg oplever biler, der er finansierede gennem flexleasing, endvidere en højere efterspørgsel, da der ingen registreringsafgift er. Det muliggør i langt højere grad salg til udenlandske købere eller gensalg via leasing på ny.

Kort sagt, kan du med fordel finansiere dit bilkøb ved flexleasing, hvis du er interesseret i en luksusbil.

Kontakt os og få svar på dine spørgsmål

Vil du have kyndig vejledning i forbindelse med dit valg af bil og finansiering af denne, kan du med fordel besøge Allan Hansen Automobiler på Gammel Vejlevej 63 i Daugård. Her står vores dygtige medarbejdere klar til at fortælle mere om dine mange muligheder hos os. Vi har endvidere erfaring med at finde optimale løsninger for erhvervskunder såvel som private kunder, hvor der altså gælder mindre forskelle i reglerne for leasing af biler. Vi tager altid udgangspunkt i kundens brugsbehov samt ønsker til bil, plads og meget andet, når vi anbefaler en løsning. Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde din drømmebil.

Privatleasing Erhvervsleasing Splitleasing Operationel leasing Finansiel leasing Sæsonleasing Flexleasing